Forenom: ”Vi ser økonomiske og driftsmæssige fordele i en grøn mobilitetsudbyder”
Virksomheden Forenom, der udlejer og vedligeholder lejligheder i flere Nordiske byer, benytter GreenMobilitys elbiler til at komme til og fra lejlighederne, når de skal vedligeholdes. Fleksibiliteten ved ikke selv at eje bilerne og samtidig bidrage til en grønnere miljø i byerne er to vigtige parametre for Forenom i valg af mobilitetsløsning.
Forenom udlejer mere end 6500 lejlighedshotelller, hostels og møblerede lejligheder i Norden til erhvervsfolk og rejsende. I Danmark holder Forenom til på Amager men har hovedkontor i Finland og over 100.000 gæster årligt.
Med mange tusinde gæster er der brug for vedligeholdelse og rengøring af lejlighederne, som klares af Forenoms medarbejdere. Medarbejderne benytter GreenMobilitys elbiler til at komme til og fra en lejlighed, der skal klargøres og rengøres til den næste besøgende.
“Vi kunne vælge at lease flere biler – eller at gøre brug af elbiler, der kan deles af flere. I en branche som vores er der ofte bestemte dage, hvor mange rejsende forlader lejlighederne på samme tid og rejser videre. Havde vi vores egne biler, ville der være rift om bilerne på bestemte dage, og så ville de stå stille mange andre. Det dur ikke,” siger Lars Dissing, Country Director hos Forenom.
For Forenom er det en fleksibel løsning at bruge GreenMobility i stedet for at lease eller eje en fast varebil på virksomhedens adresse. Medarbejderne kan tage en bil direkte fra gaden og køre ud til en opgave, hvilke både løser driftsmæssige og økonomiske behov for virksomheden.
“I stedet for at tage ind til kontoret og hente en firmabil, kan medarbejderne leje en GreenMobility bil direkte fra hjemmeadressen og køre ud til en opgave. Det er både tidsbesparende og smart. På den måde kan de nemt og hurtigt komme rundt til opgaver i både Taastrup, Rødovre, Lyngby, Ørestaden og mange andre steder,” siger Lars Dissing.
Grønne og økonomiske fordele
Forenoms ca. 10 rengøringsmedarbejdere er alle registreret på en virksomhedsprofil i GreenMobilitys business portal, der spiller sammen med business appen. I appen reserverer og åbner medarbejderne en bil tæt på og kører afsted. I business appen har medarbejderne overblik over fakturaer, kørsel og den CO2, de er med til at spare, når de kører i elbiler frem for benzin- eller dieselbiler.
“Det grønne er et vigtigt parameter for os. Vi lever af, at folk kommer til byerne og lejer lejligheder i forbindelse med arbejdet, og derfor giver det god mening at støtte op om mindre byforurening ved at vælge den grønne løsning. Samtidig stiller det os bedre driftsmæssigt og økonomisk, så der er tilpas mange fordele og argumenter for at bruge GreenMobility,” siger Lars Dissing.
Forenom er gradvist ved at opbygge en grønnere virksomhedsprofil. Lars Dissing ser derfor også en mulighed i, at GreenMobilitys elbiler i fremtiden kan benyttes af virksomheden i flere af de andre byer, som Forenom opererer i.
Læs mere om brug af GreenMobilitys elbiler til erhvervskørsel her.